Valmuesne
Han knuger vinteren og
klipper saksede
vinger af sneen,
lader frosten sive af
ubeskrevne felter,
drypper varsomt som et
åbent sår, valmuens gåde,
liv høstet for at bære
liv mod lyset der
tænder faldne
stjerner på den
bundne jord
Han skriver sit
budskab i den
hvide stilhed som et
blodblandet løfte
Januar 2010