Valmuesne

Han knuger vinteren og
klipper saksede
vinger af sneen,
lader frosten sive af
ubeskrevne felter,
drypper varsomt som et
åbent sår, valmuens gåde,
liv høstet for at bære
liv  mod lyset  der
tænder faldne 
stjerner på den 
bundne jord
Han skriver sit 
budskab i den 
hvide stilhed som et
blodblandet løfte


Januar 2010
                  
 Den Gamle Poet læser op