Samliv
 
Væggene er kalket
tomme
Gulvet belagt med
ørken og
intet vindue
får lov at se
Sporene er 
parallelle men
de opdager aldrig 
hinanden og
ingen finder på at 
hviske et navn

De går på vejen
som må være her 
i den stumme
lydighed mod det
fælles løfte de
afgav engang
for kærlighedens
ansigt

Juni 2010
                  
 Den Gamle Poet læser op